NLP TERAPI HYPNOSE COACHING PRISER UNDERVISNING

 

Hvad er hypnose?

Hypnose er en metode til at bringe dig i en trancetilstand, som skaber kontakt til dit ubevidste sind.
Derved har du mulighed for at skabe virkelig dybtgående forandringer, på en blid og behagelig måde.

Du er naturligt i en trancetilstand flere gange om dagen, f.eks. når du er opslugt af en go´bog eller kører en kendt rute i bilen, hvor du ikke kan huske, hvordan du er kommet fra A til B.. - eller lige før du vågner og lige før du falder i søvn.
Det er sindets naturlige måde at ta’ en pause på.

Hvis vi ved hjælp af bevidstheden kunne skabe en ønsket forandring, kunne vi bare beslutte os til den..
– og så ville den ske!     Men så nemt går det sjældent.

Der er en positiv hensigt bag enhver form for adfærd – også selvom den virker uhensigtsmæssig.
Hvis denne hensigt ikke accepteres og imødekommes, vil den ønskede forandring heller ikke ske.
Denne hensigt ligger ofte godt beskyttet i
underbevidstheden. Derfor er det godt at anvende hypnose til stort set
alle former for fobier, vaner, uhensigtsmæssig adfærd og uønskede følelsesreaktioner.
Desuden kommer du i kontakt med – og trækker på – den enorme fond af viden og ressourcer, som det ubevidste sind
ligger inde med. Den eneste forudsætning er din egen motivation og et inderligt ønske om forandring.

Kan alle hypnotiseres?

Den moderne og tilladende form for hypnose – som er den, jeg praktiserer – åbner sindet og tilpasses den enkelte.
Det betyder en langt større terapeutisk effekt og kan derfor anvendes på alle mennesker.
Kombinationen af NLP og Hypnose forstærker mulighederne for at opnå de forandringer, du ønsker.

Mette havde fuglefobi, og det var ubehageligt og begrænsede hende alt for meget.
Læs om Mettes oplevelse af hypnosen :

Først skulle jeg ligesom falde hen og blive afslappet. Så skulle jeg tænke på en trappe, og jeg så med det
samme bagtrappen hjemme hos min bedstefar, som ellers var død, men som jeg var rigtig, rigtig glad for.
Emmy bad mig gå stille og roligt ned af trappen. For enden skulle jeg se mig om efter noget genkendeligt.
Det første jeg fik øje på, var min bedstefars karakteristiske røde kasket på hattehylden. I næste sekund stod
jeg på gårdspladsen med min afdøde bedstefar i hånden. Jeg var selv en lille pige. Vi fodrede duer fra en
spand, og de fløj rundt om os. Da jeg så op mod hans ansigt lyste solen varmt omkring det. Jeg følte en
ubeskrivelig lykke og ikke mindst tryghed, da jeg stod der med min bedstefar i hånden.
Ikke et eneste sekund kunne jeg mærke angsten, selvom duerne fløj om hovederne på os.
Det var meget mærkeligt, men også en utrolig spændende rejse ind i mit indre, fortæller Mette.

Tilbage til forsiden

Copyright © 2011.www.alpha-nlp.dk